Hurtig levering · 1-3 hverdage Click & Collect Dansk e-mærket webshop Gratis fragt ved køb over kr. 399,-
1982
1982
Mærket 1982, er bygget på en dyb kærlighed til det fineste cashmere, og det har været deres mission siden begyndelsen, at bringe denne luksus videre. Cashmere er ikke blot et materiale; det er et udtryk for ultimativ komfort, tidløs elegance og uovertruffen kvalitet. Med 1982 ønskes der, at sætte standarden for eksklusive investeringstykker, der kan værdsættes og nydes år efter år. Cashmere er kendt som en af verdens mest eftertragtede og luksuriøse tekstilfibre, og det er let at forstå hvorfor. Det er høstet fra den bløde underuld fra cashmere-geder, der lever under ekstreme vejrforhold i bjergene i Mongoliet og Himalaya. Denne naturlige tilpasning til et hårdt klima, giver cashmere sine helt særlige egenskaber: utrolig lethed, en silkeblød fornemmelse mod huden og en enestående isoleringsevne, der gør det ideelt til både de kolde og lune måneder.
Hos 1982 værdsætter de ikke kun cashmerens fysiske kvaliteter, men også dets tidløse appel. Et cashmere-stykke fra mærket er ikke blot et modeelement; det er en investering i holdbar luksus. Deres produkter er skabt med henblik på at blive elsket sæson efter sæson, år efter år. De er klassiske i designet og raffinerede i deres håndværk, hvilket gør dem perfekte til både dagligdagsbrug og særlige lejligheder.
Fineste og blødeste cashmere kvalitet
Mærket 1982 arbejder med grade A long staple cashmere-fibre, hvilket betyder, at de kun bruger den længste og fineste kvalitet af cashmere, til at skabe deres kollektioner. Denne type cashmere er kendt for sin modstandsdygtighed over for fnugning, sin evne til at bevare sin blødhed og sin varmeregulerende egenskab. Når du investerer i et stykke fra 1982, kan du være sikker på, at det er skabt til at holde – og til at føles lige så luksuriøst som den dag, du købte det.
Hos Scandinavianlux er vi helt vilde med mærket 1982, og de tanker de gør sig om bæredygtighed og etik, bag deres produktion. Hver eneste fibre i deres cashmere er hentet direkte fra Mongoliets hyrder, hvor dyrevelfærd og miljøet bliver prioriteret. De har skabt et tæt samarbejde med de mongolske fællesskaber, som sikrer, at cashmeren ikke kun er luksuriøst, men også bæredygtigt fremstillet. Dette betyder, at når du bærer et produkt fra mærket 1982, bærer du ikke kun den fineste cashmere, men også et produkt, der støtter en etisk og ansvarlig produktion.
1982-produkter sælges i USA, Canada, Tyskland og Norge, hvor kunderne har taget imod de eksklusive cashmere-kollektioner med stor entusiasme. 1982 er mere end bare cashmere; det er en følelse, en arv og en hyldest til den mest luksuriøse fibre i verden.
Sådan vasker du og plejer dit cashmere tøj fra 1982
Cashmere kræver særlig omtanke, da det nemt kan krympe ved vask ved for høje temperaturer. Det anbefales derfor at vaske det ved maks. 30 grader, og det bør aldrig tørretumbles. Tøjet kan med fordel vaskes i hånden. Brug altid en sæbe, der er specielt beregnet til uld, når du vasker cashmere. Hvis tøjet ikke er snavset, kan det blot luftes udenfor, hvilket i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt til at friske det op. På den måde forlænger du tøjets levetid og skåner samtidig miljøet.