Ofte stillede spørgsmål:

1. Hvordan vasker jeg min kashmir?

Svar: Scandinavianlux har udviklet en kashmir, der sagtens kan vaskes. Den bliver faktisk blødere og stærkere af at blive vasket. Det er dog vigtigt at vaske den korrekt. Vask den ALTID på et uldprogram eller et skåneprogram med en god uldsæbe eller vaskemiddel specielt til uld. Kashmir har godt af at blive vasket på vrangen – eller brug gerne en vaskepose.

2. Hvordan opbevarer jeg min kashmir?

Svar:
Kashmir har godt af at hvile. Det vil sige at du helst ikke skal bruge din kashmir hver dag. Kashmir holder længere, hvis den får lov at hænge 24 timer i skabet. Du kan enten vælge at hænge den på en bøjle eller lægge den i skabet – gerne i en sweaterpose. Hos Scandinavianlux sælger vi lavendelposer fremstillet af økologisk lavendel. Læg gerne en lavendelpose i skabet til din kashmir. Sådan sikrer du dig en velduftende kashmir uden møl.

3. Kan der gå møl i kashmir?

Svar:
Kashmir er et luksusprodukt af verdens fineste og blødeste uld – og det kan alle lide – også møl. Kommer du en lavendelpose i dit klædeskab sammen med din kashmir sikrer du dig en mølfri og velduftende kashmir.

4. Kan jeg stryge kashmir?

Svar:
Ja du kan sagtens stryge og dampe kashmir. Det giver en flot og blød kashmir. Husk blot at sætte strygejernet på svag til middelvarme, så de fine kashmirfibre ikke bliver brændt – og brug gerne rigeligt med damp.

5. Jeg er kommet til at vaske min kashmir med almindeligt tøj og nu er den krøbet. Kan jeg redde den?

Svar:
Nej. Når kashmiruld er blevet vasket forkert kan man ikke få den tilbage til oprindelig stand.
Kashmiruld er lavet af eksklusive og delikate fibre, der ikke tåler for høje vasketemperature, vaskemiddel med enzymer eller for voldsom centrifugering. Vi har alle prøvet det – og det er ikke sjovt. Men uheld sker og i stedet for at bebrejde sig selv må man hurtigst muligt prøve at glemme det og købe en ny, så man ikke savner den fejlvaskede alt for meget.

6. Hvorfor fnugger kashmir?

Svar:
Kashmir er verdens fineste og blødeste uldfiber. Den er kortere end den man kender fra almindelige får – og den indeholder ikke lanolin. Derfor kan kashmir danne små fnug specielt under arme og hvor der opstår gnidninger. Dette er naturligt. Scandinavianlux bruger den bedste og længste kashmir fra Mongoliet og ikke fra Kina, hvor fibrene er kortere. Alligevel kan der opstå små fnug – specielt i begyndelsen, når man har et nyindkøbt produkt. Du kan selv fjerne dem forsigtigt med fingrene – eller med en kashmirkam. Når du har brugt og vasket din kashmir et par gange så opstår der ikke så mange fnug mere.

7. Jeg er kommet til at rive hul på min kashmir – hvad kan jeg gøre?

Svar:
Scandinavianlux kashmir er enten strikket eller vævet. Er det strikket kan man opleve at maskerne kan løbe. Kommer du til at rive hul på din strikkede kashmir kan du ofte sy det forsigtigt sammen fra vrangsiden med en matchende sytråd. Dette forhindre maskerne i at løbe og hullet i at blive større.
Vævet kashmir løber ikke, hvis der er revet et hul. Man kan ligeledes sy det forsigtigt sammen med en matchende farve fra vrangsiden.

8. Må jeg tørretumble min kashmir?

Svar: Nej. Det kan vi ikke anbefale. Kashmir har bedst af at lufttørre. Sørg altid for at din kashmir ikke bliver strukket ud af facon. Så hæng den forsigtigt op – eller læg den evt. vandret over et tørrestativ.

9. Hvorfor er kashmir dyrere end almindelig uld?

Svar:
Kashmirgeden lever kun ganske få steder i verden hvor temperaturene spænder mellem 40 graders varme og - 40 graders frost. Dette giver en ekstra isolerende uld, der kan holde geden varm om vinteren og køle den om sommeren. Ulden er meget lettere end almindelig uld. Hver eneste ged bliver forsigtigt redt, når foråret er kommet og det er denne uld, der bliver tøj. Vi bruger kun den blødeste uld fra hals og mave – så der går 3 - 4 geders uld til hver enkel trøje. Kashmirulden høstes kun én gang om året. Derfor er kashmir mere eksklusivt og dyrere end almindelig uld.
Kashmir er luksuriøst – det skal nydes og bruges.